Sådan forbereder du dig til din udredningssamtale for ADHD eller autisme

Du behøver ikke forberede noget bestemt for at gå til en udredningssamtale. Men mange oplever, at samtalerne bliver lettere at få noget ud af, hvis de på forhånd har gjort sig tanker om deres egen historie og hverdag. Her får du konkrete forslag til, hvordan du kan forberede dig til din udredningssamtale for ADHD, ADD eller autisme — uden at det kommer til at føles som en eksamen.

Skal du forberede dig til en udredningssamtale?

Det korte svar er nej — ikke i den forstand, at der kræves noget af dig. En udredningssamtale er ikke en test, du kan forberede dig forkert til, og der findes ikke et facit, du skal ramme.

Formålet med samtalerne er at få et så præcist og nuanceret billede af din situation som muligt. Det billede bliver ikke mere korrekt af, at du har øvet dig på svarene. Det vigtigste er, at du møder op, som du er, og fortæller så ærligt og konkret, som du kan.

Når forberedelse alligevel kan betale sig, er det, fordi den gør det lettere at huske de konkrete situationer og detaljer, der indgår i den samlede kliniske vurdering. Resten af artiklen handler om netop den slags forberedelse.

Hvilke eksempler fra dit liv er gode at tænke over?

En udredning ser på, hvordan dine vanskeligheder viser sig på tværs af livsområder — ikke kun i én sammenhæng. Det kan derfor være en hjælp at have tænkt over konkrete eksempler fra:

• Arbejde eller uddannelse: Situationer hvor koncentration, struktur eller overblik har været særligt svært — eller hvor du har brugt meget ekstra energi på at kompensere.
• Relationer og familieliv: Hvordan dine vanskeligheder har påvirket forholdet til partner, venner eller familie, og om andre har bemærket noget, du selv har haft svært ved at se.
• Hverdagen generelt: At holde styr på aftaler, huske ting, komme afsted til tiden — eller at blive hurtigt mentalt overbelastet af almindelige krav.
• Opvækst og skolegang: Tidlige tegn, du måske først som voksen er begyndt at sætte i perspektiv — for eksempel om koncentrationsvanskeligheder eller sociale udfordringer også fyldte, da du var barn eller ung.

Du behøver ikke skrive en udtømmende liste. Selv to-tre situationer, du husker tydeligt, kan gøre samtalen lettere at komme i gang med.

Hvorfor spørger psykologen til din barndom og udviklingshistorie?

En del af udredningen er en grundig udviklingsanamnese — en gennemgang af din historie fra barndom til voksenliv. Tidlige tegn indgår i den diagnostiske vurdering, også selvom du måske først har sat ord på dem som voksen.

Det kan derfor være en hjælp at tænke over, hvordan det gik i skolen, både fagligt og socialt, og om der var ting, andre bemærkede hos dig som barn eller ung, som du selv først har forstået betydningen af senere.

Mange voksne har desuden tidligere fået behandling for stress, angst eller depression, uden at det har givet en fuld forklaring på deres vanskeligheder. Overvej, om det gælder for dig — og læs eventuelt mere om forskellen på ADHD, stress og angst.

Har du gamle papirer liggende — skoleudtalelser, journalnotater eller resultater fra en tidligere vurdering — er det en god idé at finde dem frem inden forløbet, så de kan indgå, hvis de er relevante.

Skriv dine spørgsmål ned før samtalen

Det er let at glemme sine spørgsmål, når man først sidder i samtalen. Skriv dem derfor ned på forhånd, så du husker at få dem stillet — hvad enten de handler om selve forløbet, hvad en eventuel diagnose kan betyde for dig, eller praktiske forhold som pris og indhold i udredningsforløbet.

Vil du have et overblik over, hvad der venter, kan du på forhånd læse, hvordan et udredningsforløb foregår, trin for trin. For mange gør det alene en forskel at vide, hvad de enkelte faser indeholder.

Er det normalt at være nervøs før en udredningssamtale?

Ja. Mange, der skal til en udredningssamtale, har ventet længe med at tage skridtet — nogle gange i årevis, hvor de har forsøgt at forstå deres vanskeligheder på egen hånd. Nervøsitet og usikkerhed er en helt almindelig reaktion.

Du behøver ikke have styr på alting eller kunne formulere dig perfekt. Samtalerne er tilrettelagt, så psykologen hjælper med at afdække og forstå din situation sammen med dig. Du skal ikke selv levere alle svarene på forhånd.

Kan pårørende inddrages i udredningen?

Ja, ved behov kan pårørende eller tidligere oplysninger inddrages som en del af den samlede vurdering. Har du en partner, forælder eller anden nærtstående, der kender dig godt og har observationer, du tænker kan være relevante, så nævn det, når du tager kontakt.

Hvad sker der, når du har taget kontakt?

Når du kontakter Neuropsykiatrisk Klinik, kan du typisk forvente svar inden for kort tid — ofte 1-3 hverdage. Alle henvendelser gennemgår en kort indledende klinisk vurdering (screening), som er uden omkostning.

Her gennemgås dine aktuelle symptomer, om en udredning er relevant i din situation, hvilket forløb der i så fald anbefales, og praktiske forhold som pris og tidsramme — inden et eventuelt udredningsforløb sættes i gang.

Du er velkommen til allerede i din første henvendelse kort at beskrive dine symptomer, så den indledende vurdering kan foretages så præcist som muligt.

Det næste skridt

Forberedelse er en hjælp, ikke en forudsætning. Er du klar til at tage det første skridt, kan du kontakte klinikken direkte — eller booke en uforpligtende telefonsamtale, hvis du hellere vil vende din situation, inden du beslutter dig. Der kræves ingen henvisning.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg forberede noget bestemt før min første udredningssamtale?

Nej. Der er ingen krav om forberedelse, og du kan ikke svare forkert. Det kan dog gøre samtalen lettere, hvis du på forhånd har tænkt over konkrete eksempler fra din hverdag og din udviklingshistorie — men det er en hjælp, ikke en forudsætning for at tage kontakt.

Skal jeg medbringe gamle papirer eller journaler til udredningen?

Det er ikke et krav, men det kan være en god idé. Tidligere skoleudtalelser, journalnotater eller resultater fra en tidligere vurdering kan indgå i udredningen, hvis de er relevante. Har du den slags liggende, så find dem frem inden forløbet — men lad ikke manglende papirer holde dig fra at tage kontakt.

Kan min partner eller en forælder deltage i udredningen?

Ved behov kan pårørende eller tidligere oplysninger inddrages som en del af den samlede vurdering. Har du en partner, forælder eller anden nærtstående med relevante observationer, så nævn det, når du tager kontakt — så kan I sammen med psykologen afklare, om det giver mening i dit forløb.

Hvor hurtigt får jeg svar, når jeg har kontaktet klinikken?

Du kan typisk forvente svar inden for kort tid — ofte 1-3 hverdage. Herefter gennemgås dine symptomer kort, om en udredning er relevant i din situation, og praktiske forhold som pris og tidsramme, inden et eventuelt forløb sættes i gang. Den indledende vurdering er uden omkostning.

Er det normalt at være nervøs før en udredningssamtale?

Ja, det er en helt almindelig reaktion — mange har ventet længe med at tage skridtet. Samtalen er tilrettelagt, så psykologen hjælper med at afdække din situation sammen med dig. Du behøver hverken have styr på det hele eller kunne formulere dig perfekt for at få det fulde udbytte.