Har jeg ADHD? Sådan finder du ud af det som voksen

"Har jeg ADHD?" For mange voksne begynder spørgsmålet stille. En artikel rammer for præcist, en ven fortæller om sin egen diagnose, og pludselig ligner beskrivelsen ens eget liv. Det er sjældent ét stort øjeblik, men snarere en gradvis fornemmelse af, at koncentrationsbesvær, indre uro og følelsen af altid at være bagud måske hænger sammen på en måde, man ikke tidligere har sat ord på.

Ifølge sundhed.dks Patienthåndbog er hovedsymptomerne ved ADHD problemer med koncentration, hyperaktivitet og impulsivitet. Hos voksne erstattes den udtalte hyperaktivitet fra barndommen ofte af en indre uro og rastløshed. Det er en del af forklaringen på, at ADHD hos voksne kan være sværere at få øje på end hos børn.

Denne artikel handler om vejen fra tvivl til afklaring: hvad en selvtest kan vise dig, hvad den ikke kan, og hvornår det giver mening at gå videre til en egentlig udredning.

Hvor starter jeg, hvis jeg tror, jeg har ADHD?

For de fleste er det naturlige første skridt en selvtest. Klinikkens gratis ADHD-selvtest er anonym, tager omkring to minutter og handler om, hvordan du oplever koncentration, uro, impulsivitet og struktur i din hverdag.

Princippet er ikke opfundet til lejligheden. Ifølge sundhed.dk indgår netop "et spørgeskema som udfyldes af personen selv" i udredningen for ADHD hos voksne. En selvtest er altså en forenklet, tilgængelig udgave af et redskab, der også bruges klinisk.

Resultatet giver dig en indikation af, om dit symptombillede minder om det, der ses ved ADHD. Ikke mere end det, men heller ikke mindre: et pejlemærke, du kan handle på, i stedet for en tvivl, der kører i ring.

Vil du først have et bredere billede af, hvordan ADHD viser sig i voksenlivet, har vi beskrevet symptomer og tegn på ADHD hos voksne i en selvstændig artikel.

Hvad kan en ADHD-selvtest vise — og hvad kan den ikke?

Ifølge ADHD-foreningen findes der ikke én bestemt test, undersøgelse eller scanning, der alene kan give ADHD-diagnosen. Diagnosen stilles altid ud fra en samlet vurdering af symptomer, udviklingshistorie og funktion i hverdagen.

Konkret kan en selvtest:

• give dig et pejlemærke for, om dit symptombillede minder om ADHD
• hjælpe dig med at sætte ord på oplevelser, du måske ikke tidligere har koblet sammen
• være et naturligt afsæt for en samtale med en klinik eller din læge

Og den kan ikke:

• stille en diagnose
• afgøre, om dine vanskeligheder skyldes ADHD frem for noget andet
• erstatte en samtale, hvor din udviklingshistorie og hverdag bliver gennemgået

Det sidste punkt er værd at dvæle ved. ADHD-foreningen beskriver, at symptomerne skal have været til stede allerede i barndommen, og at de skal have vist sig i flere forskellige situationer, før diagnosen kan stilles. Samtidig kan tilstande som stress og angst give symptomer, der minder om ADHD. Hvordan man skelner, har vi skrevet mere om i artiklen om forskellen på ADHD, stress og angst.

Har jeg ADHD, selvom jeg klarer mig godt udadtil?

Det er et af de spørgsmål, klinikken oftest møder. Mange højtfungerende voksne har gennem årene udviklet omfattende strategier til at kompensere for deres vanskeligheder. De klarer sig godt fagligt og socialt, men bruger samtidig meget energi på struktur, planlægning og overblik. Belastningen bliver ofte først tydelig, når kravene i arbejde, relationer eller familieliv overstiger det, der kan kompenseres for.

Billedet gælder ikke mindst kvinder. Hos kvinder viser ADHD og ADD sig ofte som konstant indre uro, overansvarlighed og perfektionisme snarere end tydelig hyperaktivitet, og mange har gennem længere tid fået behandling for stress, angst eller depression, uden at det er blevet undersøgt, om ADHD kan være en del af forklaringen. Genkender du det billede, kan du læse mere om, hvordan ADD og ADHD viser sig hos kvinder.

Svaret er altså ja: man kan godt have ADHD og samtidig fungere godt udadtil. En høj funktion udelukker ikke en stor indre belastning.

Hvornår er det tid til en egentlig udredning?

En selvtest kan give dig et fingerpeg, men på et tidspunkt melder det næste spørgsmål sig: skal jeg gå videre? For mange bliver en udredning relevant, når:

• vanskelighederne har været til stede gennem store dele af livet uden at være blevet undersøgt
• du bruger stadig mere energi på at kompensere, og det bliver sværere at følge med
• belastningen viser sig flere steder i livet, både i arbejde, relationer og hverdag
• en selvtest har givet dig en indikation, du gerne vil have afklaret

Der findes ikke en grænse for, hvor "meget" der skal til, før det er legitimt at søge afklaring. Er du i tvivl, er tvivlen i sig selv en god grund til at få en vurdering. Alle henvendelser til klinikken gennemgår en kort indledende klinisk vurdering, som netop afklarer, om en udredning er relevant i din situation.

Hvordan foregår en ADHD-udredning?

En udredning er en samlet klinisk vurdering, ikke en enkelt test. Hos Neuropsykiatrisk Klinik består forløbet af grundige kliniske samtaler med fokus på både dine aktuelle vanskeligheder og din udviklingshistorie, suppleret med psykologisk og neuropsykologisk vurdering samt relevante screenings- og testredskaber. Forløbet afsluttes med en tilbagemelding og en skriftlig rapport.

Sundhedsstyrelsen har udgivet en national klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne, og den diagnostiske vurdering hos klinikken foretages altid ud fra gældende diagnostiske kriterier.

Vil du vide, hvad der konkret sker fra første kontakt til rapport, kan du læse om hele udredningsforløbet, trin for trin.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ADHD som voksen?

Start eventuelt med en selvtest, der giver en første indikation af dit symptombillede. Kun en klinisk udredning med samtaler, udviklingshistorie og psykologisk vurdering kan afklare, om dine vanskeligheder skyldes ADHD. Er du i tvivl, kan du kontakte klinikken og få afklaret, om en udredning er relevant for dig.

Er en online ADHD-test det samme som en diagnose?

Nej. En selvtest er et screeningsredskab, der giver en indikation af, om dit symptombillede minder om ADHD. Ifølge ADHD-foreningen findes der ikke én enkelt test, der alene kan give diagnosen. Den stilles altid ud fra en samlet klinisk vurdering af symptomer, udviklingshistorie og funktion i hverdagen.

Hvad er forskellen på en screening og en klinisk udredning?

En screening, for eksempel en selvtest, er et kort spørgeskema, der giver en indikation af dit symptombillede. En klinisk udredning er en samlet vurdering med grundige samtaler, gennemgang af din udviklingshistorie samt psykologisk og neuropsykologisk vurdering. Kun udredningen kan danne grundlag for en diagnose.

Hvad gør jeg, hvis jeg scorer højt på en ADHD-selvtest?

Et højt resultat betyder ikke i sig selv, at du har ADHD, men det er en god anledning til at søge en klinisk vurdering. Du kan kontakte klinikken og kort beskrive dine symptomer og dit resultat, så bliver det vurderet, om en udredning er relevant i din situation.

Kræver det henvisning at blive udredt for ADHD?

Nej. Ved privat udredning hos Neuropsykiatrisk Klinik kan du kontakte klinikken direkte uden henvisning fra din læge. Alle henvendelser gennemgår en kort indledende klinisk vurdering, som afklarer, om en udredning giver mening i din situation, og hvilket forløb der i så fald anbefales.

Fra tvivl til afklaring

Du behøver ikke have et færdigt svar, før du gør noget ved din tvivl. ADHD-selvtesten er et roligt sted at starte, og vil du hellere tale med et menneske først, kan du booke en uforpligtende telefonsamtale eller kontakte klinikken direkte. Den indledende vurdering hjælper netop med at afklare, om et forløb giver mening for dig.